AASK Open 2013

IMG_0192 (Large)

AaSK Open 201 3 blev for AAK det størst repræsenterede stævne i år – indtil videre!
Hele 7 løftere var tilmeldt, heraf havde 2 deres stævnedebut.
På hjælpersiden var der stor tilslutning. 10 personer tog med for at hjælpe og støtte op om klubbens løftere! Det må næsten være rekord, at klubben har 17 mand afsted til et stævne. Rigtig fedt!
Dagen igennem var der god stemning, tunge løft samt en masse PR’s. Ingen lod sig mærke af, at de skulle præstere deres ypperste, på årets hidtil varmeste dag.
Læs resten

Flot resultat af Danny til EM 2013

Danny Pedersen med 280 kg i dødløft til EM i Pilsen, Tjekkiet. Kun 5kg fra disciplin bronzemedaljen!
DannyEM2013

Det blev til serien 267,5kg i squat, 162,5 i bænkpres og 280kg i dødløft. Sammenlagt 710kg i totalen, kun 15 kg fra Dannys bedste total. Resultatet rakte til en 6. plads.

Læs Jørgen Rasmussens beretning fra EM 2013, med Danny og alle de andre danskere. Billeder og film af alle løft kan ses i arkivet.

5 løftere med til DM RAW 2013

AAK sendte 5 løftere afsted til det første DM trekamp uden udstyr.
Både Leo og Luke var rykket en vægtklasse op så de nu løftede i -105 kg klassen. Den ekstra kropsvægt har gavnet dem da der blev slået personlige rekorder i næsten samtlige dicipliner. I -83 kg klassen havde Rasmus debut i trekamp. Ligeledes debuterede Alexander og Malte i trekampssammenhæng i -93 kg klassen.
Resultatliste for DM uden udstyr.

TSK Cup 2012

AAK sendte 6 løftere afsted for at dyste i Tårnbys årlige stævne.
To løftere i udstyrsdivionen og 4 uden udstyr.
I udstyret viste Danny endnu engang store fremskridt og satte personlige rekorder i samtlige disipliner. Total lavede han 725 kg -en tangering af de stående danske rekord. Uheldigvis stillede den nuværende rekordholder, Jacob Beermann, også op og var i storform. Han øgede den danske rekord til 736 kg. Jonatan var desværre blevet skadet et par dage før stævnet, så han måtte desværre afstå fra at deltage.
Uden udstyr havde klubben 3 debutanter. Luke der lavede 537,5 i -105 kg klassen.Diana fik 197,5 i total i -63 kg klassen og endelig fik Daniel skrabet sammen til en total på 650 kg i -120 kg klassen. Han har dermed også klaret DM-kravet uden brug af udstyr. Også Leo stillede op og lavede 590 i -93 kg klassen og dermed er han også kvalificeret til DM.

Divisionsfinale i Horsens 2012

Efter et par års fravær deltog AAK i år i divisionsturneringen. Som følge af ikke at have deltaget i divisionsturneringen, måtte klubben stille op i fjerde division. Men det afholdte ikke klubben fra at have det højeste Wilks-snit i de tre indledende runder. Derfor blev klubben også inviteret den til netopafholdte divisionsfinale.
Efter en meget tæt kamp med sportshøjskolen, trak AAK det korteste strå og måtte se sig forvist til andenpladsen. Selvom skuffelsen over ikke at have vundet, så er det et absolut godkendt resultat, og forberedelserne til næste sæson er allerede igang.Danny tog sig af benbøjningen og lavede 270 kg. I bænkpres lavede Jacob 267,5 kg og i dødløften lavede Jonatan 300 kg.

Jyske mesterskaber i bænkpres 2012

I år havde klubben 6 atleter med til de jyske mesterskaber.
Dette var første stævne for Maria der løftede flotte 72,5 kg, og samtidig gav en 2.plads.
Til gengæld gik det ikke så godt for JC. Han mente ikke at han havde løftet sig ud i sidste uge til EM, og startede derfor på 242,5 kg. Men desværre var kræfterne brugt sidste uge og han fik således ikke godkendt noget løft.
Bo var derimod i hopla og øgede sin personlige rekord med 7,5 kg til 185 kg. Dette var samtidig nok til en 2. plads i -93 kg klassen.
Jeppe tog endnu en dag på kontoret i -105kg klassen og sluttede på 180 kg, der gav en 3. plads.
Jacob vandt +120 klassen med et løft på 285 kg og blev samtidig stævnets bedste løfter.
Helt så godt gik det ikke for Leif, der måtte slutte dagen uden resultat, da han ikke kunne få teknikken til at virke på dagen.
Resultatliste for JM bænkpres.
Billeder og video..