Junior og U23 EM blev i år afholdt i Zamosc i Polen. Den danske landsholdstrup bestod af i alt 8 løftere, hvoraf 4 af disse løftere kommer fra Aarhus Athlet Klub. Line Gude (junior, -69), Jacob Panayotis (u23, -94), Maya Marquard (u23, -69) og Laura Tolstrup (u23, -69) havde allesammen kvalificeret sig og trænet hårdt frem imod stævnet, hvilket også viste sig at være en stor oplevelse for dem alle. Til at ledsage og støtte løfterne var klubbens træner Thomas Holdersen også taget afsted. Første løfter i ilden var Line. Line har frem mod stævnet døjet med en slem rygskade, som har afholdt hende fra tunge løft. Derfor var der […]

I lørdags var Aarhus Athlet Klub til de danske holdmesterskaber i vægtløftning. Stævnet gik rigtig godt og herrerne hev en 4. plads med hjem, mens kvinderne i deres debut formåede at sikre sig en meget flot 3. plads. Gruppe 1 var en kvindegruppe. Her løftede Maja Tønnesen og Laura Tolstrup for Aarhus Athlet Klub. Maja var blevet kaldt ind i sidste øjeblik. Med kun 2 uger til at forberede sig og en ryg der havde drillet lidt var det tvivlsomt hvilken form hun var i. Hun gjorde det heldigvis rigtig godt med 57 i træk og 68 kg i stød. En ny personlig rekord og et resultat som uden tvivl […]

Aarhus Athlet Klub stillede talstærkt op til årets Aalborg Cup hvor det blev til mange nye personlige rekorder og flotte resultater. Klubben endte som den tredjebedste ud af i alt 16 deltagende klubber fra ind- og udland. Søde Elisa havde bagt masser af lækker kage og stemningen var som sædvanligt i top. Dag 1: I første gruppe skulle Sara Ellegaard og Elisa Mogensen løfte. Sara havde i ugens løb ligget syg og haft store smerter i ryggen, hvilket desværre ikke blev bedre inden hun skulle løfte. Efter at have varmet op måtte hun derfor udgå da smerterne stadig var for store. Elisa Mogensen var til gengæld klar. Opvarmningen gik ikke […]

Klokken 7.30 sad AAKs tre løftere, Sara, Maria og Jacob, samlet i AAK-mobilen i Sabro. Herfra gik turen ganske ubesværet til Rødby, der dannede rammen om året udgave af DM klassisk bænkpres. Vi ankom i god tid, så der var ro til at snakke med løftere fra de andre klubber inden Sara og Maria gik ind til indvejning. Her viste Sara i øvrigt en imponerende evne til at vurdere sin egen vægt. Inden indvejning sagde hun: “Jeg vejer ind på 60,00 kg idag”. Og efter den officielle indvejning kunne vi se at stævnevægten var ganske enig med Sara; 60,00kg stod der anført som kropsvægt. Både Sara og Maria løftede i […]

Søndag morgen drog tre af klubbens biler mod Aalborg; Familien Jensen/Bergmann, løfterbilen og endelige heppekoret. Da heppekoret ankom var indvejningen allerede overstået uden dramatik og tiden inden opvarmningen begyndte blev fordrevet med lidt snak med venner fra nær og fjern. Løfterne var delt i to grupper: Alle damer samt herrer til og med -93 kg vægtklassen løftede i samme gruppe. Resten af herrerne løftede i anden gruppe. Dermed var de første løftere Vibeke, Maria og Martin. Dagens første løfter på plateauet var Vibeke, der i dag havde valgt at løfte klassisk. Hun havde bedt om 42,5 kg på stangen, 2,5 kg over hendes hidtidige personlige bedste. Men dette var ikke […]

Første gruppe var de lette drenge, hvor Thomas Joon i sit første træk i 56 kg klassen får 50 kg, og dermed slår klubrekorden på 43 kg fra ’93. Det fortsætter han med at gøre, da han også får godkendt 57 og 60 kg. I stød får han de to første løft med på 70 og 75 kg, og misser desværre den sidste på 78 kg.  Kasper Nielsen (-85) får trods en skade i knæet også et godt første stævne med 6 godkendte powerløft på 50, 60 og 65 kg i træk og 70, 77 og 83 kg i stød.  I kvindegruppen laver Sabine (-69) en fint start til sit […]

D. 5. november 2016 var Aarhus Athlet Klub med til Vest senior mesterskaberne i Aalborg hos AK Jyden. 7 løftere var tilmeldt stævnet og alle var velforberedte. Først skulle der dog smides de sidste kilo og specielt Christopher Holm Larsen og Christian Madsen måtte kæmpe med spyt og sved for at komme ned vægtklasse. Det lykkedes desværre kun for Christopher som med nød og næppe fik presset sig ned i -77 kg klassen. Christian måtte derimod rykke op i -94 kg klassen med en vægt på 85,7. Første løfter og eneste kvinde der repræsenterede klubben var Elisa Mogensen som stillede op i -69 kg klassen. Elisa har kun trænet i […]

4 gæve AAKere var draget til de jyske mesterskaber der i år blev afholdt i Randers. Maria var den eneste kvindelige løfter fra AAK. På herresiden var det Bo, Jeppe og Martin de skulle dyste. Første AAKer på plateauet var Maria. Hun har vist stor fremgang på det sidste og skulle i dag vise hvad hun kunne. Inden stævnet så det ud til at en andenplads vil være bedste mulighed da Danmarks suverænt stærkeste kvinde, Annette fra Ry, også var tilmeldt. Men da Annette ikke stillede til start, åbnede chancen sig for et mesterskab. Efter startvægtene var angivet viste det sig at Maria sandsynligvis kom til at køre sit eget […]

I weekenden var AAK stærkt repræsenteret med 8 løftere til Vest-mesterskaberne for begyndere. Coach-fronten stod også stærkt med både Frederik, Mathias Constantin, Thomas og Christian, som i bedste stil formåede at hjælpe løfterne godt igennem dagen. Med stærke løftere (og knap så mange deltagere) blev det en medaljerig dag. Klubbens første løfter var Maja (-53 kg), der efter en længere skadesperiode viste nogle solide løft på henholdsvis 32, 36 og 40 kg i træk og efterfølgende 44, 48 og 52 kg i stød. Med en godkendt to-kamp gav dette en guldmedalje i hendes vægtklasse. Der var ligeledes medalje til Maria (+75 kg), som lagde ud med en serie i træk […]

Torsdag D. 30. Juni drog Aarhus Athlet Klubs løftere, Mathias Constantin Lindhardt og Thomas Holdersen, afsted til Spanien sammen med Kris Suckow og Sandra Jensen fra Slagelse, samt Frank Petersen som coach. DVF var for tredje år i træk inviteret til et U23-stævne kaldet: Trophy la Coruña, hvor der blev konkurreret mellem flere forskellige europæiske nationer, bl.a. Spanien, England, Litauen, Tyskland og Danmark. Der blev konkurreret i hold på 4 løftere, hvor hver løfter scorede point ud fra et system svarende til Sinclair, men mere balanceret, så kvinder og mænd kunne konkurrere på lige vilkår. Holdet landede i A Coruña kl 00.30 fredag nat hvor den spanske værtsklub havde sørget […]