EM 2025 klassisk trekamp


AAK stillede denne gang kun med én løfter til EM klassisk trekamp i Malaga.

Første og eneste løfter til EM var Katja i -84 kg klassen. Katjas opkøring havde gået ret godt og forventninger ud fra nomineringer var ret høje.


Katja vejede ind på 83,48 hvilket var under de nærmeste konkurrenterne og dermed en fordel. I squat åbner Katja på 177,5 kg der blev løftet fint og i dybde med 3 hvide lamper. Dybden har ellers været lidt udfordring, men heldigvis ikke nogen problem på dagen. I andet forsøg meldes der 187,5 kg. Igen en godkendt squat med 3 hvide lamper, men lidt hårdere så derfor øges der til 192,5 kg i 3. Forsøg. 3 forsøg gik lidt i stå og der skulle moses lidt men den kom op. Det var 2,5kg PR og også ny dansk rekord.

I bænkpres åbner Katja på 105 kg, hvilket kommer nemt op, men Katja kan ikke lige finde en god position på bænken. Der meldes 110kg i andet forsøg da den er vigtig at få med i totalen. Denne kommer op dog noget mere pres end håbet og Katja vælger at springe sidste forsøg over for at sparre ryggen. 
Målet i dødløft var en medalje og en total medalje. Katja åbner på 205kg der kommer fint og let op. Der er en tæt kamp om bronzen medaljen i totalen og der meldes 220kg i andet forsøg for at være foran islændingen i totalen. Den bliver godkendt og også et forholdsvis nemt løft og derved kan Katja sætte sidste løft alt efter hvad islændingen går på. Islændingen melder 215kg i sidste og får den godkendt. Det betyder at Katja “bare” skal løfte 225kg for at sikre bronze medaljen i totalen på kropsvægt. De 225kg kommer fint op og bronzen er sikret. Da tyskeren derefter misser sit forsøg på 227,5kg vinder Katja dermed også guld i dødløft.


Alt i alt en rigtig god dag der gik lige efter planen.


Samlet ender Katja på en 3. Plads med 527,5kg totalt der også er ny dansk rekord.