Divisionsfinale 2014

Divisionsturneringen 2014AAK’s 1. hold i divisionturneringen var inviteret med til finalerunden. Vi stillede med Bjørn Sønnichsen som squatter, Bo Jensen som bænkpresser og Andreas Rebsdorf tog sig af døløften

Bjørn stillede op uden udstyr og lavede let serien 170, 180 og 190 i benbøjning.

Der ligger bestemt flere kilo og venter på Bjørn i nær fremtid – formentlig også mere end de 200 kg, som er Bjørns nuværende rekord uden udstyr.

Næste mand på plateauet var Bo. I dagens anledning i -105 kg klassen, idet han vejede ind på 93,1 kg, og ikke efterfølgende kunne få lov til at få en omvejning.

Bo åbnede med et godkendt løft på 205 kg. Begge efterfølgende forsøg på 215 kg, var desværre ikke til godkendt.

Bo måtte sande, at årets DM bænkpres weekende forinden, samt en ekstra trøjetræning i løbet af ugen, havde tappet ham for energi. Ikke mange kan holde til 4 trøjetræninger på en uge, så mon ikke Bo trænger til en velfortjent pause?! Stærk indsats trods alt

Andreas var dagens sidste mand. Han stillede også op uden udstyr. Med et godkendt løft på 252,5 kg., tangerede han sin personlige rekord. I tredjeforsøget blev han snydt for 260 kg. Danny, der var hoveddommer, mente at det var fint løftet, men de to sidedommere, mente desværre ikke at han havde rettet sig helt ud.

Indsatsen gav klubben en 5. plads i finalen.

Målt på point i de indledende runder var AAKs 1. hold det 2. bedste.

I samme ombæring fik klubben sin anden kategori A-dommer, da Danny Pedersen bestod den praktiske del af dommerprøven. Den teoretiske del bestod han da klubben afholdte JM i oktober.

Stort tillykke til alle løftere og dommeren.