JM 2013

15 AAK’ere drog afsted til Horsens om morgenen d. 5. oktober 2013. Et spotterteam, en dommer, hjælpere og 5 løftere! Målet var de Jyske Mesterskaber i styrkeløft. Alle 5 deltog i 93 kg. klassen, og da stævnet var omme, stod der AAK på skamlen til alle 3 medaljepladser! Desuden blev AAK samlet nr. 2 i holdkonkurrencen.

DSC_0015

Bagerst: Andreas Lund Rebsdorf, Sune Bang, Leo Smith, Jonas Havmøller, Lene Lundgaard Thomsen
Midt: Jakob Greve Kromann, Odisho Warda, Bjørn Sønnichsen, Esben Tolstrup Neupart, Jonatan Gonge, Alexander Christensen
Forest: Keld Ingerslev, Johnny Kosela, Danny Pedersen, Rasmus Gonge.

DSC_0016

93 kg klassen: 1. Alexander Christensen 675kg, 2. Jonas Havmøller 652,5kg, 3. Esben Neupart 635kg

Nr. 1 i 93kg klassen: Alexander Christensen
Squat: 210kg  217,5kg  225kg
Bænkpres: -195kg  -200kg  200kg
Dødløft: 225kg  240kg  250kg
Total: 675kg
Alexanders første 3-kamp stævne i udstyr, efter 2 raw stævner tidligere på året. Stabile serier i squat og dødløft med alle forsøg godkendt, ender han her på henholdsvis 225kg og 250kg. Og sammen med en tangering af PR i bænkpres på 200kg, var sejren hjemme. Lidt spænding blev der dog undervejs, da først 3. forsøg i bænkpres blev godkendt. Men hvad betyder det i sidste ende – Alexander kan nu kalde sig både Jysk mester i bænkpres og Jysk mester i 3-kamp 2013! 🙂

Nr. 2 i 93kg klassen: Jonas Havmøller
Squat: 225kg  237,5kg  -242,5kg
Bænkpres: 135kg  142,5kg  -147,5kg
Dødløft: 245kg  262,5kg  272,5kg
Total: 652,5kg
2. pladsen skulle blive en kamp mellem Jonas og Esben. Med Jonas som den på forhånd stærkeste dødløfter i klassen, havde han den klare fordel at skulle løfte sidst. Så det var ganske enkelt at følge konkurrencen og løfte det nødvendige til sidst 🙂 Jonas er meget tæt på også at få 3. løft i både squat og bænkpres godkendt, men marginalerne var ikke på den rigtige side her. Men det kan næten ikke blive bedre. En flot 3-kamp med 4 x PR! Totalen med 12,5kg til 652,5kg og dødløft med 7,5kg til hele 272,5kg,

Nr. 3 i 93kg klassen: Esben Neupart
Squat: 240kg  -252,5kg  -252,5kg
Bænkpres: 140kg  150kg  160kg
Dødløft: 215kg  235kg  -252,5kg
Total: 635kg
Esben laver nogle flotte løft i bænkpres. Alle løft flyver op, og det så faktisk ud til, han ville kunne have lavet 170kg. Alle 3 løft godkendt og ender på 160kg, som er 10kg’s 3-kamp bænkpres PR! Og det er også 2,5kg mere, end han for under 2 måneder siden løftede til JM bænkpres. Squat går dog mindre godt, og kun første forsøg på 240kg bliver godkendt. I dødløften sparer Esben kræfter til det sidste afgørende dødløft på 252,5kg. Får han det, vil det betyde både klar PR i dødløft og totalen, og at Jonas skal have sidste løft for at vinde. Men det bliver desværre ikke dagen, og Esben må tage til takke med 3. pladsen.

Nr. 5 i 93kg klassen: Odisho Warda
Squat: 170kg  180kg  -187,5kg
Bænkpres: 130kg  140kg  145kg
Dødløft: 190kg  200kg  210kg
Total: 535kg
Det er normalt vægtløftningen, der trækker for Odisho, men denne gang skulle der prøves kræfter med styrkeløft. Og i modsætning til de ovenstående 3 AAK’ere løftede Odisho raw, hvilket sætter ham uden chance for en samlet topplacering, men alligevel leverer han en yderst fornem præstation. 8 godkendte løft, kun det sidste forsøg på 187,5kg i squat bliver for tung. Og det skal siges, at bænkpressen, der ender på 145kg, var helt smalt bænkpres. Det bliver til 535kg i totalen, som er det tungeste en AAK’er har lavet i 93 kg klassen raw i år! En flot debut, forhåbentlig kommer vi til at se meget mere til Odisho i styrkeløft.

Nr. 7 i 93kg klassen: Bjørn Sønnichen
Squat: 160kg  -165kg  165kg
Bænkpres: 115kg  120kg  127,5kg
Dødløft: 180kg  190kg  205kg
Total: 497,5kg
Endelige Bjørns første stævne, og det efter kun lidt over 3 måneders medlemskab i klubben! Hvis det var muligt, havde vi også set Bjørn inden de 3 måneder i divisionsturneringen 🙂 Og det skal vise sig som en fornem debut i raw styrkeløft. Med 8 godkendte løft, kun andet forsøget på -165kg i squat kikser pga. tekniske problemer. Han ender lige under den magiske grænse på 500kg, med 497,5kg. Det bliver spændende at følge Bjørns udvikling til de næste stævner!

De samlede resultater kan ses på styrke.dk, og et par enkelte billeder og film kan ses i arkivet.