Alexander Christensen, jysk mester 2013 i 93 kg klassen!
Lørdag d. 17. august 2013 var AAK værter for JM i bænkpres, og som de gode værter vi nu engang er, valgte vi at stille op med hele 11 løftere!
Hele 50 løftere stillede til start, og med dertil hørende hjælpere og tilskuere var der pres på i det AAK lille lokale! En befolkningstæthed der kunne give Tokyoborgere klaustrofobi resulterede i at varmen skød i vejret og ilten i bund. På trods af de tropiske forhold var opbakningen og stemningen i top.
Varmen så heller ikke ud til at have en negativ virkning på præstationerne med 2 danske rekorder i kvinderækkerne og en dansk rekord i 120+ klassen af Tonni Jensen på 340 kg. Og AAK’s egne folk klarede sig også flot med hele 6 medaljer, 2 af hver slags!
Udover løfterne skal alle AAK’s hjælpere have en stor tak for at det hele kunne lade sig gøre og stævnet kørte som smurt!
Løfterne præsterede således:
83 kg. – Bergur Skovgaard
Løfteserie: 145 – 155 – 162,5 (miss)
I 83 kg. klassen stillede Bergur op. Bergur har haft en blandet optakt til stævnet med lidt skader, og startede derfor forsigtigt ud på 145, der også kom let op. I andet løft bliver der kæmpet godt med 155 kg., der bliver godkendt, et imponerende løft kun 5 kg. under hans personlige rekord. Bergur forsøger i sidste forsøg på at slå personlig rekord med vægten 162,5 kg. der dog viste sig for tung.
93 kg. – Peter Nobert Jensen (rå)
Løfteserie: 90 – 100 (miss) – 100
Peter havde et mål om at nå de magiske 100 kg. i rå bænkpres og dermed lave en 12,5 kg. PR, et mål der i andet løft så ud til at blive svært at nå. Peter starter dog sin serie med et flot 2,5 kg. PR-løft. Andet løft kommer skidt fra start med en replace, og han misser første forsøg på de magiske 100 kg. I sidste løft får Peter dog styr på teknikken og laver et flot løft og har nu rundet en milepæl.
93 kg. – Peter Petersen
Løfteserie: 125 (miss) – 125 (miss) – 135 (miss)
Peter P havde en ærgelig dag til bænkpresstævne i AAK, med tre missere. De første to løft på 125 kg. emmede ellers af masser af overskud og styrke, desværre havde Peter P lidt svært ved at holde røven i sædet og får underkendt løftede. Han forsøgte derefter at hæve vægten til 135 kg. i sidste løft, men desværre glemte han pressignalet hvorfor han ikke fuldfører løftet og får tre røde lamper. Bedre held næste gang til Peter P!
93 kg. – Patrick Nielsen
Løfteserie: 150 (rå) – 170 – 180
SÅ er han tilbage! Efter 4 års pause træder Patrick ind på bænkpres scenen med store overarme og ekstra styrke! Han lægger ud med en rå grinder på 150 kg, der beviser at det i hvert fald ikke er vilje Patrick mangler. Herefter hopper han i trøjen og tangerer sin fire år gamle personlige rekord på 170 kg. og slutter stærkt af med 180 kg. der bliver knoklet op, en fantastisk fight der giver ham 10 kg. PR.
93 kg. – Bo Jensen
Løftserie: 185 (miss) – 187,5 – 195 (miss)
Bo kom til JM med et godt Liga stævne i bagagen og et mål om at sprede lidt københavnsk charme over de jyske mesterskaber. Hans første løft havde dog ikke samme stabilitet som til Liga, og banen var ikke god nok til at presse 185 kg.
Andet løft lød på 187,5 kg. og Bo havde fået styr på teknikken og viste stort overskud. I sidste løft ville Bo forsøge sig med en PR på 195 kg., et løft der ugen forinden var tæt på, men blev spoleret af en løftet bagdel. Desværre for Bo blev det ikke til PR i denne omgang heller, da røven igen røg op. Han kan dog glæde sig over en flot 3. plads i 93 kg. klassen
93 kg. – Jonatan Gonge
Løfteserie: 195 kg. – 202,5 (miss) – 202,5 (miss)
Jontan Gonge har grundet en lyskeskade haft masser af tid til at arbejde med sin bænkpres, hvilket har resulteret i, at han har vist god bænkpresform den sidste tid. Han lægger da også ud med masser af overskud i første løft på 195 kg. hvilket er 2,5 kg. stævne rekord i 93 kg. klassen fra hans vedkommende. Han går derefter stærkt på 202,5 kg. der vil være en officiel PR fra hans side. Det blev dog desværre ikke i denne omgang han får rekorden, og må ”nøjes” med 195 kg. og en flot 2. plads.
93 kg. Alexander Christensen
Løfteserie: 195 (miss) – 200 – 205 (miss)
Debutstævne i udstyr, og hvilket debutstævne! 200 kg. godkendt og jysk mester, stærkt løftet Alex, vi glæder os allerede til DM i december!
105 kg. Leo Smith
Løfteserie: 180 (miss) – 185 – 192,5 (miss)
Leo havde debut i udstyr, og har haft en hård kamp med at vænne sig til at løfte med bænkpres trøjen. Målet var at 180 kg. som minimum skulle godkendes, samtidig med at han gerne ville holde sig over lillebror Luke. Første løft på 180 kg. løftes let, men bliver underkendt grundet et løftet hoved, det slår dog ikke Leo ud, og han går på 185 kg. i andet løft som bliver løftet med stort overskud. For at presse brormand forsøger Leo sig med 192,5 kg., da det vil kræve at Luke skulle op og løfte 195 for at vinde da han vejede ind 700 gram tungere. Desværre for Leo var de 192,5 kg. for tunge, men en flot debut på 185 kg., en tredje plads og et sikret DM krav.
105 kg. Luke Smith
Løfteserie: 180 – 187,5 – 195 (miss)
Luke havde sit andet bænkpresstævne på en uge, grundet liga turneringen, hvor der blev løfte 175 kg. Et trøjeskifte i ugens løb havde dog givet forhåbninger om en personlig rekord igen allerede til dette stævne. Grundet selvtillid og en stram trøje valgte Luke at gå på 180 kg. i første forsøg og gik altså efter PR. Med god mentoring fra Allan Riis og den gode stemning får Luke et sikkert løft ind. Mentor Allan overbeviser Luke om at gå på 187,5 kg. i andet forsøg, hvilket viser sig at være et godt valg, da den bliver løftet med rigeligt overskud. Efter en taktisk kamp mellem Luke og Allan på den ene side og Leo og Gonge på den anden, ender Luke med at måtte gå på 195 kg. en vægt der var lidt for tung i den her omgang, men stadig nok til at slå brormand og sikre sig en anden plads.
120 kg. Daniel Hovelsø
Løfteserie: 230 – 237,5 – 245 (miss)
Efter en uge med alt andet end optimale forberedelsesmuligheder for Daniel, var der en smule tvivl om hvor godt der ville blive løftet på trods af en ellers god træningsperiode i det københavnske. Det blev til 237,5 kg. og et tæt forsøg på personlig rekord i sidste forsøg der desværre blev for tung. De 237,5 kg. var dog stadig nok til at få en førsteplads i sin vægtklasse.
120 + Jacob Stegelmann
Løfteserie: 300 (miss) – 300 (miss) – 300 (miss)
Jacob var netop vendt hjem efter et flot EM i Slovakiet i weekenden, hvor det var blevet til en personlig record på 305 kg., så forventningerne var store, da Præsidenten havde vist storform den sidste tid. Måske var Jacob ikke helt restitueret ovenpå turen til EM, men løftene sad ikke i skabet i dette års JM, og Jacob fik desværre ikke nogen af sine løft på 300 kg. godkendt.