Af Maria Kamp Jensen
Som rosinen i pølseenden var jeg sidste dansker til at løfte til VM og ifølge normering ville der blive kamp om placeringerne i kvindernes 84+ klasse.
I nomineringerne lå jeg til en femteplads ud af otte deltagere i +84 klassen, men vi vidste på forhånd, at jeg ville være god for 200 kg eller mere, og dette ville i stedet kunne veksles til en evt. bronzemedalje på papiret.
Da der ikke er en øvre vægtgrænse i plus-klassen, så er det eneste vægtmæssige problem, at man kan blive for let i klassen.
Planen var lagt og startvægten blev angivet til 195 kg. Opvarmningen gik fint, så der var ingen grund til at justere på åbningsvægten. Ud fra nomineringerne var det polske Kolata og svenske Hjalle vi skulle holde mest øje med, da de var nomineret med hhv. 190,5 kg og 180 kg. Men da vi så startvægtene kunne vi godt se at tingene nok ville gå lidt anderledes end nomineringerne umiddelbart antydede, for Kolata startede op 185 kg og Hjalle havde bedt om 187,5 kg – altså 7,5 kg mere end hendes nominering.
Først var det Kolata tur. Hun fik hendes 185 kg, men der var ikke meget overskud i løftet. Dernæst Hjalle, der til gengæld blæste 187,5 kg op. Så dette skulle nok blive spændende at se, hvor meget tungere hun vil være i stand til at løfte. Dernæst var det min tur. Det blev et lettere ustabilt løft men med godt kraftoverskud, som alle tre dommere godkendte. Til anden runde havde Kolata bedt om 192,5 kg mens Hjalle bad om 197,5 kg for at slå mit åbningsløft. Selv bad jeg om 200 kg på stangen.
Kolata fik løftet stangen og godkendt løftet 2-1, men juryen underkendte efterfølgende løftet. Hjalle leverede til gengæld endnu et flot løft med stort overskud. Nu var det min tur igen til at prøve kræfter med 200 kg, og dette blev et meget bedre løft, der kom mere rent op. Pudsigt nok mente én af dommerne at jeg havde nedadgående bevægelse, men det var lige meget for os, så længe to af dommerne var tilfredse (og at juryen ikke blandede sig, hvilket de heldigvis ikke gjorde).
Kolata bad om 200kg for at for at slå mig, da hun samtidig var lettere. Både svenskeren og vi bad om 217,5 kg til tredje forsøg. Ikke at planen var at løfte de 217,5 kg, men så havde vi noget at justere ud fra. Kolata blev kaldt ind til de 200kg og ikke overraskende fik hun den ikke. Dermed var jeg sikret mod at hun ville tage min placering. Situationen var nu, at Hjalle havde fordelen af et højere lodtrækningsnummer, så hun ville derfor altid efterfølgende kunne justere ned på samme vægt, skulle jeg ikke være i stand til at få godkendt løftet – og omvendt justere til 2,5 kg over, hvis jeg var succesfuld. Og så stærk som Hjalle så ud, så ville hun formentlig kunne matche mig på dagen.
Så strategien var at komme så tæt på mit dagsmaks og håbe at Hjalle ikke ville kunne matche dette. Vi mente at 210 kg nok ville være omkring et dagsmaks, så vi bad straks om at få justeret min vægt til dette. Og nok engang lavede jeg et flot løft, der blev godkendt 2-1. Desværre var juryen denne gang ikke enige, og mit løft blev omstødt, på løftet røv.
Hjalle sænkede naturligvis derfor hendes vægt til 210 kg og fik hendes løft. Dermed passerede hun mig og tog tredjepladsen i vægtklassen. Klassen blev vundet af norske Hildeborg med 237,5 kg, og andenpladsen gik til briten Katrina med 220 kg.
Det var ærgerligt at misse en medalje, men jeg har nu rundet de 200 kg og vist, at der er kræfter til mere endnu. Flere kilo skal nok komme til EM lidt senere på sommeren. Er dog stadig stolt af at komme tilbage så stærk efter en rygoperation og kunne sige at jeg er den anden danske kvinde til at bænke 200 kg i Danmark.
