VM i bænkpres (udstyr og klassisk), Sydafrika 2023

Fire medlemmer fra AAK deltog i årets VM i bænkpres i Sun City, Sydafrika, og de formåede at sikre sig hele tre medaljer!

Maj Rames deltog i både klassisk og udstyrskategorierne for kvinder i -63 kg. Hun opnåede en bronzemedalje i klassisk med et imponerende løft på 107,5 kg. Derudover sikrede hun sig en guldmedalje i udstyrsklassen med et løft på hele 160 kg, hvilket også markerede en dansk rekord med en forøgelse på 5 kg.

Konkurrencen var hård i udstyrskategorien for kvinder i -76 kg. Til indvejningen vejede Annemia ind som den letteste løfter i gruppen, hvilket gav en fordel fra start, da alle løftere skulle løfte mere, for at at slå hende. Første løft var på 157,5 kg, og dermed en foreløbig andenplads. Andet løft blev til 162,5, og i sidste løft blev der åbnet for det taktiske spil blandt konkurrenterne fra særlige Sverige, Norge og Japan. Annemie meldte 167,5 ind, og løftede overbevisende, hvorefter japanske Kumi Mizoguchi løftede 170. Annemie tog dermed en særdeles flot sølvmedalje i en spændende konkurrence og vægtklasse.

Kathrine Forsberg deltog i klassisk bænkpres for kvinder i -69 kg og blev belønnet med en velfortjent sølvmedalje efter et løft på 110 kg. Dette var Kathrines internationale debut, hvor hun i første runde åbnede let og elegant på 102,5 kg og tre hvide lamper. Til stor overraskelse fik hendes nærmeste konkurrenter underkendt deres første løft, og i anden runde løftede Kathrine 110 kg, og fik igen tre hvide lamper. Nærmeste konkurrent, Andrea Petrek fra Kroation, løftede 115 kg. I tredje runde missede Kathrine desværre 117,5 og en potentiel guldmedalje, men det lykkedes heller ikke for de nærmeste to konkurrenter at få godkendt deres tredje og sidste løft, og Kathrine endte dermed på en flot andenplads og en velfortjent sølvmedalje i Sun City, Sydafrika.

Endelig deltog Michael Hermann i klassisk for mænd i -93 kg-klassen, hvor han opnåede en fremragende 6. plads med et løft på 185 kg. Dette er en imponerende præstation, især når man tænker på den skadesperiode, Michael har overvundet.