VM bænkpres 2016

Ved dette års VM i bænkpres der blev afholdt i Rødby, var klubben repræsenteret med to løftere.
For første gang har man i år valgt at lægge VM for Masters sammen med VM for seniorer og juniorløftere.
Det betød at stævnet nu løb over en hel uge. De første dage var løftede masterløfterne og de sidste 4 dage var det seniorer, juniorer og ungdomsløfterne.
Således var Bo den første AAKer der skulle løfte, da han stillede op i -93 kg klassen for Master 1 løftere. Han var dog for tung op til stævnet, så den i ugen op til havde han smidt 8 kg kropsvægt. På trods af det heftige vægttab blev der lagt ud på 205 kg i første løft som blev godkendt. Dernæst blev der bedt om 215 kg til andet løft. Her skulle der arbejdes noget før stangen kom tilbage på strakte arme. Dommerne kvitterede med 3 hvide lamper for det hårde slid. Med to godkendte løft og uden risiko for at miste sin placering blev der bedt om 222,5 kg til det sidste løft. Dette ville være en person i tilfælde af at det skulle lykkedes. Desværre kom stangen kun halvvejs op frø Bo måtte give fortabt. Det ville næsten også havde været for utroligt at tabe 8 kg på en uge og derefter lave personlig rekord. Samlet blev det til en 7. plads til Bo.
AAKs anden løfter, Alexander, var på platformen om lørdagen hvor han ligeledes stillede op i -93 kg klassen med for seniorer. Opvarmningen gik fint, og det første løft på 215 kg blev løftet uden problemer. Der blev bedt om 220 kg til andet løft. Her gik det desværre ikke så godt. Stangen kom fint fra brystet men halvvejs oppe gik den i stå igen og spotterne måtte tage stangen. De 220 kg blev op stangen til 3. løft men desværre blev resultatet det samme som på det forrige løft. Stangen kom kun halvvejs op før den gik i stå og atter måtte spotterne tage stangen.  De 215 kg gav en placering som nummer 12 i vægtklassen.

Samlet resultatliste for herrerne.
Samlet resultatliste for damerne.